Arbejdet med at udvide Øresundsmotorvejen til en seksspors vej – med tilhørende gener – er i gang
Af Terkel Spangsbo
Det har været almen viden længe – nu er det alvor og synligt. Et gigantisk vejarbejde midt i Tårnby har sendt de første store entreprenør-maskiner i stilling og flere følger de kommende fire år.
Anlægsarbejdets etape 1 bliver arbejdet fra sammenslutningen med Amagermotorvejen i vest, til afkørsel 17, Lufthavn V i øst. Her udvides med ekstra spor og samtidig etableres en parallel rampe mellem afkørsel 19, Ørestad, og afkørsel 20, København C.
I etape 2 ombygges afkørslerne 15/16, Lufthavn Ø, i Kastrup.
Gennemsnitligt kører der på hverdage mellem 31.750 og 88.000 køretøjer i døgnet på Øresundsmotorvejen. Trafikberegninger viser, at trafikken på Øresundsmotorvejen frem mod 2040 vil stige med 20-60%.
Den øgede trafikmængde skyldes til dels danske bilisters trang til flere biler og transittrafik til Femern-forbindelsen (der står klar medio 2029).
En udvidelse af Øresundsmotorvejen vil medføre, at trængslen afhjælpes og der bliver en mere forudsigelig rejsetid til glæde for de daglige pendlere og ikke mindst for de rejsende til lufthavnen.
Det vil kunne mærkes
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil betyde, at støjpåvirkningen langs vejen og andre veje i lokalområdet vil ændre sig. Både i anlægsperioden og når udvidelsen er færdig, oplyser Sund & Bælt, som også fortalte, at de i mange perioder vil arbejde mere ’støjsvagt’ eksempelvis ved at begrænse nedbankning af spunsvægge og kun i ’nødstilfælde’ arbejde i weekender.
Når den udvidede Øresundsmotorvej tages i brug (i 2029), vil den have øget kapacitet, og der vil kunne ses en øget trafik på vejen. Alligevel vurderes det, at påvirkningen af luftkvalitet og klima vil være lav og uden praktisk betydning.
En nedsættelse af hastigheden på hele motorvejsstrækningen til 90 km/t, den løbende udskiftning af den danske bilpark til elbiler og opladningshybrider samt nye krav til motorer i benzin- og dieselbiler bidrager positivt til det samlede billede.
Ekspropriationer ja eller nej?
Den eksisterende motorvej udbygges med ét ekstra spor i hver retning, så der bliver tre spor og et nødspor i hver side. Der bliver gravet i skrænterne, som dog beholder deres højde og vil beholde deres støjdæmpende effekt – og der vil blive gravet i midterrabatten.
Ved anlæggelsen af Øresundsmotorvejen i perioden 1993-2000 havde man taget højde for, at en udvidelse kunne komme på tale i fremtiden, og derfor kan udvidelsen ske ved at anlægge en ekstra kørebane på eksisterende motorvejsareal enten ind mod midterrabatten eller på ydersiden.
Derfor bliver der ikke behov for at foretage ekspropriationer af private matrikler.
Den nye tilkørselsrampe ved Amager Strandvej er ændret, så ekspropriation af en række ejendomme på Crilles Tønnesens Allé helt undgås.
Hele anlægsarbejdet slutter 2029 med udlægning af støjdæmpende slidlag.
Billedtekst:
Udvidelsen sker for at øge kapaciteten på Øresundsmotorvejen, der i dag er den 6. mest belastede motorvej i Danmark for så vidt angår forsinkelser med store udfordringer i myldretiden og trafikale sammenbrud primært i den vestlige del og på tilslutningsanlægget i Kastrup.
Arbejdet kan følges på Sund & Bælts hjemmeside og via denne QR-kode.
Støj nu og senere
• Projektstrækningen har i dag 2.970 støjbelastede boliger.
• Antallet af støjbelastede boliger stiger i 0-alternativet, som er en betegnelse for situationen, hvis vi ikke udvidede motorvejen, til 5.606.
• Ved projektløsningsforslaget reduceres antallet af støjbelastede boliger til ca. 3.929 boliger.
• Dette skyldes den nedsættelse af hastigheden på hele motorvejsstrækningen til 90 km/t, der gennemføres af sikkerhedsmæssige hensyn.
• Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil altså forbedre støjforholdene i området i forhold til, hvis motorvejen ikke udvides.
Der bliver fartbegrænsning langs byggepladsen på 80 km/t, 110 km/t fra Lufthavn Vest til tunnellen, hvor der er 90 km/t. Der forhandles dog med politiet om at få droppet de 110 km/t, som kun bliver på en 1,5 km-strækning.
