Der vil altid være nogle områder, som er hårdere ramt end andre – Tårnby er ikke et af dem,
Borgmesteren går tryghedsvandringer, og der sættes overvågningskameraer for næsten en million kroner i Tårnby. Det kan vel godt give tårnbyborgerne forestilling om, at Tårnby er særligt plaget af kriminalitet. Men det billede stemmer ikke overens med virkeligheden, siger områdets nærbetjent, Christoffer.
– Mange hænger fast i en historik om, at der er mere kriminalitet i Tårnby og Kastrup end alle mulige andre steder. Men der er ikke mere kriminalitet end på resten af Amager. Faktisk er kriminaliteten faldet over længere tid, siger han.
Christoffer er én af de tre nærbetjente, der passer på Tårnby. Han har været i Amager nærpoliti siden december 2021 og overtog ansvaret for Tårnby i sommeren 2025.
– Der vil altid være områder, der er hårdere ramt end andre – men Tårnby er ikke et af dem. I ny og næ har vi nogle voldsepisoder og en gang imellem narkosager. Men det er ikke specifikt for Tårnby. Vi har ikke nogen problemer, der er anderledes end andre steder.
Nærpolitibetjent i Tårnby
En dag på stationen på Kamillevej begynder som regel med gennemgang af døgnrapporten og opfølgning på anmeldelser. Resten af tiden bruges på synlig tilstedeværelse, patrulje og samarbejde med f.eks. kommunen og ungdomsklubberne. Nærbetjentene arbejder også tæt sammen med SSP for at forebygge kriminalitet blandt de unge i en tidlig alder. Særligt unge der tuner deres elcykler, hvilket er ulovligt, er en af de ting, som vi har fokus på.
– Det er utroligt nemt at gøre en el-cykel ulovlig. Så betragtes den som en motorcykel eller knallert, og så gælder der helt andre regler. Mange unge ved ikke, at de kan få meget store bøder, og forældre ved ofte ikke, at cyklerne overhovedet er ulovlige, siger Christoffer og fortæller om 15-årige, der har fået bøder på op til 15.000 kroner.
Nærpolitiet arbejder også med at forebygge hashrygning og er jævnligt til stede i ungdomsklubberne om aftenen.
– De unge kan komme til os, hvis de har oplevet noget eller er kommet i konflikt. Vi kan ofte gribe noget, før det vokser. Det giver os en unik mulighed for at gøre en forskel og får de unge på rette køl, siger Christoffer.
Oplevet utryghed
I Kastruplundgade, Skottegården, Tårnby Torv og flere andre steder er der sat tryghedskameraer op for 969.960 kroner.
Borgmesteren og justitsministeren deltog også i en tryghedsvandring i Kastruplundgade i 2024.
Men ifølge nærbetjenten skyldes tiltagene primært borgernes oplevede
utryghed.
– Fra en politimands perspektiv, er der ikke noget ved Kastruplundgade der er ekstra utryghedsskabende i forhold til andre steder. Jeg ville ikke have noget problem med at mine egne børn gik i Kastruplundgade, hvis de skulle i klub, siger Christoffer.
Han understreger, at der nogle gange er sager ved Kastruplundgade, men at det kunne lige så godt have været i andre dele af Tårnby.
– Der er nogle, der føler sig utrygge qua historikken, hvor der bliver talt om Kastruplundgade som et utrygt sted. Det var det en gang, men vi har stort set ikke nogen sager ved Kastruplundgade mere. Vi vil gerne tale ind i det gode omkring Kastruplundgade, siger politibetjenten.
Der er forskel på registreret og oplevet utryghed – det kommer an på, hvordan den enkelte føler, forklarer Christoffer:
– Fru Jensen på 80 år bliver nok utryg over noget, som jeg ikke ville blive utryg over. Utryghed er en følelse, som jeg kan ikke ændre på, hvis fru Jensen føler sig utryg
– men jeg kan belyse, om der er noget at føle sig utryg over
Oplevet vs. reel tryghed
– Fra politiets side, ser vi ikke Tårnby som et ekstra hårdt ramt område, siger Christoffer.
Hvorfor er det så nødvendigt med kameraer for knapt en million kroner?
– Der er en grund til, at kameraerne bliver kaldt tryghedskameraer, pointerer Christoffer og forklarer, at kameraerne er sat op for at skabe mere tryghed i et område, hvor folk har ytret, at de føler sig utrygge – og ikke på baggrund af efterspørgsel fra politiet.
Placeringen af kameraerne er udvalgt efter borgernes henvendelser og ytringer om, hvor de føler sig utrygge. Betjentene må selvfølgelig gerne se optagelserne, hvis der sker kriminalitet i et område. Men de følger ikke online med på kameraerne.
Christoffer er dog positiv stemt over for kameraerne og mener, at alle kameraern har en forebyggende effekt.
– Det vil uden tvivl kunne hjælpe os, hvis vi får henvendelser om ting eller sager. Vi vil gerne have dækket så meget med kameraer som overhovedet muligt, fordi vi så kan gøre vores arbejde bedre og nemmere, siger han.
Hvad skaber utryghed?
Christoffer peger på, at utryghed ofte bygger på noget meget stereotyp:
– Det hænger meget sammen med, hvordan folk klæder sig, deres attitude, hvem de hænger ud sammen med osv. Jeg hører ofte: mørkklædte personer er farlige. Jeg kan ikke afvise, at nogle er farlige, men som udgangspunkt går mange jo klædt i sort – især her om vinteren.
Christoffer forstår dog godt, at en gruppe unge, iklædt sort tøj kan virke intimiderende for nogle – specielt ældre borgere.
– Er ham drengen, der står i joggingsæt nede på hjørnet, farlig? Eller er han måske bare lidt ensom og står og venter på nogen, han kan hænge ud sammen med? Ofte ser vi, at det blot er helt almindelige unge, der bare hænger ud.
Derfor er det også vigtigt for nærpolitiet, at folk anmelder det, hvis de føler sig utrygge. På den måde kan politiet undersøge henvendelserne, gøre noget ved kriminaliteten og bevare trygheden.
– Vi lever af anmeldelser, da det er væsentligt for vores arbejde at modtage henvendelser for borgere, der oplever utryghed. På den måde kan vi i højere grad rette vores fokus på at genskabe trygheden for de berørte borgere.
