En stige til Tårnbys fortid
Et lille areal langs Sneserevej gemte på forunderlige fortidsminder. Hvilken fortid skal blandt andet en kulstof-14 undersøgelse vise
Af Victor Bizoev, museumsinspektør,
Kroppedal Museum
Det blev bemærket af flere, at arkæologerne fra Kroppedal Museum efter at have gennemgravet Skolegrunden fortsatte i ugerne op til julen 2025. Denne gang koncentrerede de sig om et lille areal, der ligger helt ud til Sneserevej.
Udgravningen blev foretaget, fordi der skal laves vejudvidelse af Sneserevej. Selvom arealet ikke er så stort (ca. 200 m2) gemte det alligevel på flere spændende fund fra Tårnbys ældste historie.
Træbrønd med stige
Udgravningens nok mest interessante opdagelse var fundet af en træbrønd med forholdsvis velbevaret trækonstruktion (fig. 1). Brønden måler ca. 2,5 x 2,5 meter og er konstrueret som en kassebrønd med planker, der holdes sammen af tværgående bjælker.
Til arkæologernes store overraskelse gemte der sig en utrolig velbevaret stige nede i brønden. Stigen er knap 50 cm bred og måler 2,75 meter.
Bortset fra det ene hjørne, som er knækket af i toppen, er stigen bevaret i sin helhed. Hvor gammel brønden er, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Forhåbentlig vil det være muligt at dendrodatere (årringe datere) træet.
Da man sjældent finder træstiger i brønde, som er så velbevaret som den i Tårnby, er det blevet besluttet, at den skal konserveres i sin helhed. (Fig. 1)
Begravet med skoene på
I arkæologiske udgravninger findes der ofte mange dyreknogler spredt ud i jordlagene eller nedgravet i affaldshuller.
Disse forekomster er primært udtryk for bortskaffelse af madaffald i en tid, hvor der ikke fandtes renovation.
Dog er det ikke unormalt, at man også finder hele skeletter af dyr, som sandsynligvis er selvdøde eller sygdomsramte. Hele eller næsten hele dyreskeletter er også tidligere påtruffet på Skolegrunden, men på det sydlige areal har vi dog fundet det hidtil bedst bevarede og mest komplette eksempel.
I dette tilfælde er der tale om en hest, som var begravet i jordlag med meget kompakt ler. En interessant detalje var, at hesten er begravet med alle fire hestesko. I flere tilfælde kunne man endda observere, at de stadig var sømmet fast på hoven.
Normalt ville man have fjernet hesteskoene og omsmeltet jernet, men i dette tilfælde har man valgt ikke at gøre det. Årsagen til det kunne være, at man har skyndt sig at bortskaffe hesten for ikke at sprede sygdom blandt andre dyr. (Fig.2)
Syldstensfundament fra gårdsbygning
På arealet er der også påtruffet en stenrække, som løber ca. nordøst-sydvest (fig. 3). Stenene måler ca. 40-60 cm i diameter og rækken har en samlet bredde på op til ca. 70 cm. Stenrækken er tolket som resterne af et syldstensfundament til en huskonstruktion.
Det interessante ved stenrækken er, at orienteringen passer med en anden tilsvarende længere mod nord. Derfor er rækkerne tolket som to parallelle vægforløb.
Antager man, at de to rækker hører sammen, har man altså en konstruktion med en indvendig bredde på ca. 5 meter, en længde på minimum 17 meter og et areal på ca. 85 kvadratmeter.
Hvornår konstruktionen skal dateres til får vi forhåbentlig svar på igennem naturvidenskabelige undersøgelser (kulstof-14 datering), men genstandsfund peger i retningen af en datering til mellem år 1600-1800.
Fig. 1. Brønd med bevaret trækonstruktion og stige. De røde streger markerer den originale form. Foto: Kroppedal Museum.
Fig. 2. Velbevaret hesteskelet begravet med samtlige hestesko. Foto: Kroppedal Museum.
