Amager Revyen leverede med overskud uden at skyde over målet!
Set og anmeldt af Christian Bonde Korsgaard
Det var med bange anelser om at ødelægge mine glade barndoms-minder hjemme fra Sønderborg Revyen med blandt andet Leif ’Still-going-strong’ Maibom, at jeg tog familien med til Amager Revyen.
Revy?! I det herrens år 2026? Hvad har noget så gammel-dansk som revyen at byde på, efter Late Night Talkshows, Standup og Tik Tok er dukket op. Og skal det endelig være en aften på de skrå brædder, hvorfor så ikke rigtigt, fint teater i stedet for teatrets uægte barn?
Og lad mig starte med at sige, også på familiens vegne (vores yngste er 14 år), de bange anelser blev gjort til skamme. Dette års Amager Revy var en bragende succes.
Revyens væsen blev både bevaret og fornyet. Helt præcist hvordan det er blevet gjort, er svært at forklare, men mærke det kunne man, fra start til slut.
Doseringen af alle de forskellige stilarter og virkemidler var bare helt rigtig. Alle blev vi ramt og ingen af os blev ramt for hårdt. Nok især lykkedes det at anslå en ren tone, der både viste varme og tænder i forhold til den utrygge tid, vi lever i.
Blik for fællesskabet
Revyen var ikke blind for politiske emner, men formåede samtidig at bevare blikket for vores skrøbelige fællesskaber. Som altid holder revyen et spejl op foran os, og i Amager Revyen 2026 så vi både det latterlige, det farlige, det kritiske og det kærlige i en skøn og glidende forestilling.
Man sidder blandt resten af publikum og bliver nødt til at erkende: ja, det er rigtigt, det havde jeg ikke selv set. Sådan er jeg også selv. Og fremfor alt så vi og blev vi set på med håb og tilgivelse.
Det hele spillede. Lige fra intelligent tekstforfatning, variationen i teksttyperne til dramaturgien, de dramatiske vendepunkter, timingen og hele skuespillerholdets både frygtløse og følsomme levering, og deres klokkeklare samspil og kemi.
Bedst af det hele var nok balancen.
Det samlede indhold og udtryk rummede alt det, en revy skal rumme, og lidt mere til. Emnerne spændte over alt fra kvinders overgangsalder, mænds barsel og moderne pædagogik over grisefarme, P-vagter og turistrejser til Flyvergrillen, Den lille havfrues placering og dræbersneglenes invasion. Metaforer, ordspil, en enkelt vise, et par monologer, den skøre biperson med en fransk baret, lysene der skifter mellem alle regnbuens farver, alle sangene, vitserne og den fjerde væg, der bliver væltet indimellem, når skuespillerne taler direkte til publikum.
Amager Revyen leverede med overskud uden at skyde over målet!
Uden helt at kunne vide det, vil jeg gætte på, at især instruktør Mikkel Reenberg har haft en stærk finger og en skjult hånd med i, hvordan revyens energi er blevet til. Amager Revyen har med stor tydelighed rakt ud til LGBTQ+-miljøet, eksempelvis med Drag-Bingo-arrangementer og det kan næsten kun have været instruktøren, der har kunnet holde de svære tråde samlet mellem en småborgerlig tø-hø-hed og en mere progressiv normkritisk he-he.
Farvel til det sjofle og platte
Hvis den gamle danske revys store kraft i at være plat og sjofel var ved at blive lidt træt, blev den gevaldigt og diskret livet op ved stille og roligt at dreje fokus over på køn, identitet, selvfremstilling og sociale medier, uden på noget tidspunkt at blive hverken skinger eller tandløs.
Det er som en klar ændring af grundtonen, mens klaveret stadig spiller og hele publikum er med. Alle klapper, alle ler, alle kan synge med. Der bliver talt, både stille og klart, og uden at der bliver talt ned til nogen.
Tydeligere bliver det ikke end i første afdeling, der slutter med en forrygende og stor-rygende melodigrandprix-parade med fuldt tryk på lys, glimmer, stjernestøv og musik. Over halvtreds års dansk populærmusikalsk historie genfortalt på mindre end fem minutter. Flot!
Amager Revyen 2026 gav os levende bevis på, at folkeligheden ikke er død. Og, hallo folkens, det gælder også for næste års vedkommende. Hvis vi vil have et lokalt kulturliv, bliver vi nødt til også selv at deltage.
Amager Revyen henvender sig bestemt også til det yngre publikum, så kom bare afsted, venner. Som indgangs-sangen lyder: Kom se dig selv på ny, velkommen til revy!
En god aften med mad og underholdning. Sådan har revy altid været. Sådan er det stadig. Det fungerede rigtig godt med langbordene. Det gav en uformel og hyggelig følelse af fællesskab.
Det veloplagte ensemble i det karakteristiske lilla lys, der lægger grundstemningen i dette års revy. Fra v.: Frida Sigurth, Anders Aamodt, Frederikka Lindbæk, Dorte Munksgaard og Max-Emil Nissen.
Christian Dahlberg og Peter Ravn leverer musikken med kyndighed gennem tangenter og strenge. Det eneste ved hele revyen man faktisk kunne savne ville være en trommeslager.
FAKTABOKS
Revy er en genre der stammer fra Frankrig. Ordet betyder oprindeligt: Gennemgang, gennemsyn eller mønstring. Bogstavelig talt: re-vue – at se igen.
I Danmark har vi haft revyer siden midt i 1800-tallet. De har altid været folkelige og haft politisk indhold.
Amager Revyen har eksisteret siden 2019.
